Indkøbskurv:0 Enheder DKK 0,00

Flere billeder

Cabernet Sauvignon "CASK 23" 2012 Stag's Leap Wine Cellars
1.995,00 DKK

Stag's Leap Wine Cellars, Cabernet Sauvignon - Cask 23, Californien, Napa Valley 2016

Cask 23 er en af Napas mest legendariske vine og et samlerobjekt for mange vinelskere. Vinen blev skabt i 1974, da daværende vinmager André Tchelistcheff opdagede at et enkelt parti druer smagte helt ualmindeligt vidunderligt, så han opfandt ”opskriften”, som i dag er et blend af den allerbedste frugt fra de to marker S.L.V. og Fay. Efter gæring lagres vinen 18 måneder udelukkende i nye franske egetræsfade, fra nogle af de samme bødkere som f.eks. også leverer fadene til 1. Cru slottene i Bordeaux. Duften er bl.a. pakket med oceaner af mørk frugt, grafit, cedertræ, kaffe, mørk chokolade og hasselnødder. I smagen overraskes man over vinens fine underliggende friskhed og mineralitet, et klassisk kendetegn fra den bedste jord i Stag’s Leap. I den perfekte verden glemmer man Cask 23 minimum 10 år i kælderen, før man åbner trækassen og tager hul på den første flaske. Vinen kan dog også sagtens nydes i sin ungdom, så bør man dog finde en karaffel frem og skaffe f.eks. rib-eye af fineste kvalitet til grillen. Vinen vil udvikle endnu større kompleksitet de næste 25-30 år og kan gemmes op til 50 år.